Besøgstæller

lørdag, marts 22, 2008

Så kom dagen :-)

I nat kl. 2.23 var det præcis 18 år siden, at denne dejlige unge blev født.

Et STORT TILLYKKE med dagen min skat :-)

Han ser så stor ud på billedet, men når man ser ham her sammen med sin far kommer de rette dimensioner frem :-)
Læg i øvrigt mærke til tallene - d.22.3. kl.2.23. Sjovt nok, var det Finn som først lagde mærke til det (det er jo ellers mig, som er matematikeren).
Ekstragaven blev færdig og sidder nu og venter på den unge mand på spisebordet, så moderen har endelig "fået lov" til at starte på næste projekt (se under d.20.3.) - det er sjovt at strikke:-)
Han sover stadig sødt, men har lovet at stå op ved 10-tiden. Det holder nok hårdt, for da jeg var oppe i et lille ærinde kl. halvtre i nat, var der stadig lys på hans værelse :-) Men i eftermiddag bliver vi 21 til frokost - 14 voksne og 7 børn - så der er nok, som skal gøres.

Min søster har en teori om, at børn, der er født om natten, bliver B-mennesker, og det passer så sandelig på den unge mand. Han var 4 mdr. gammel før han sov på den rigtige side af midnat, og siden han blev så stor, at han selv styrede sengetiderne, har han lynhurtigt vendt op og ned på nat og dag, når vi har ferie.

4 kommentarer:

Pia sagde ...

Hjertelig tillykke med sønnen - ja, hold da op, hvor bliver de store - og det med nattemennesker, det holder ikke... mine er født kl. 6.08 og 13.10 og er begge fuldstændig som Jacob - og om jeg forstår, hvad der er SÅ morsomt ved at sidde oppe hele natten og sove hele dagen :-D - nåååååh, måske er det fordi alle kammeraterne også er vågne om natten :-D
Hils og giv den store dreng et stort knus fra mig, PiaT

Anette sagde ...

Hej Anne.
Tillykke med sønnen. Og vil han ikke have aben... så skal den få et godt hjem her.
Hilsen Anette

Fríða sagde ...

ej, hvor blev den nuttet, den abe! den bliver han sikkert glad for. og et hjertelig til lykke til jer begge to, håber dagen bliver dejlig og skön.
kh.fra Island
Frida

Hygge-Strik sagde ...

Tillykke med sønnen i dag, jeg håber han får en rigtig god dag. Sjov abe du har strikket til ham, den er han sikkert glad for.
Kram fra Bebiane