Besøgstæller

onsdag, februar 29, 2012

Pigestrik

Ind imellem har jeg – når det gælder strik – rygrad som en regnorm.  Dahliatrøjen er foreløbig opgivet som den næste UFO for GAB – hvor er det kedeligt med alt det glatstrik.  Jeg overvejer meget at finde min mellemstrikker frem og strikke resten af trøjen på den.  Der er så bare det “lille” problem, at det er meget lang tid siden, at jeg har strikket på maskine, så der er lige noget, som skal genopfriskes.

Forrige uge var vi ude hos min nevø med familie og selvfølgelig skulle jeg da lige gribe det nyindkøbte pink Felina og starte på en kjole til Tilde.

tilde2 (2)

Opskriften er denne her , men efter ønske fra moderen, strikker jeg den længere, så det bliver en kjole.  Jeg er færdig med selve kjolen og er nu i gang med ærmerne, som jeg ikke strikker helt så lange, som i opskriften.

Mønstret fremkommer ved, at jeg ved første pind efter farveskift tager hver 4.m løs af .  Der er 8 omg med den pink og 4 med den hvide.

Og så er der lige disse to, som jeg slet ikke har fået vist jer

tilde

Det er vist efterhånden 3 år siden, at jeg strikkede denne til Tilde.  Stine ønskede sådan en til Tøsen, så grandfasteren gik straks i gang.  Jeg har bare aldrig fået hæfte de sidste par ender og troede egentlig, at den var ved at være for lille.  Men nej – den er lige så stor som den anden, så nu skal hun have den.  Den er strikket i noget merceriseret bomuldsgarn.

Men Anna skal skam ikke snydes.

regnbue

Denne her strikkede jeg sidste sommer med henblik på, at lave en til både Anna og Tilde i julegave.  Men at strikke 2 ens – endnu et gab – så  nu får Anna den Smiley

PS:  Anna og Tilde er h.h.v. min nieces og min nevøs døtre (min brors børnebørn) – 2 kusiner født med 3 måneders mellemrum.

Rikke og Jeppe er født med kun 1½ års mellemrum og har altid hængt sammen og så er det bare så dejligt, at de har fået børn næsten samtidigt og så endda af samme køn.  Rikkes Otto og Anna er h.h.v. 9 og 6 år og Jeppes August og Tilde er 8 og 6 år.

Ingen kommentarer: