Besøgstæller

søndag, marts 30, 2008

Det er bare min mening om den sag

Hvor er jeg dog bare træt af X-factor. Nu er det heldigvis overstået - næsten - for Gudhjælpemig om de ikke bliver ved med at tygge langhalm på den sag.

De gør det igen - det som jeg bare ikke forstår. Lader en ung fløs på bare 15 år vinde. Jeg fatter ikke, hvorfor man ikke sætter en aldersgrænse på mindst 18 år i sådan et foretagende.

Vi har set alt for mange eksempler på, hvordan berømmelsen har smadret psyken på børnene - for i min verden er man stadig barn, når man er 15 år!!!!!

Jeg prøvede at se X-factor lige i starten, men opgav. Dels kan jeg ikke forstå, at man lader folk stille op for at gøre sig selv til grin. OK - de har selv valgt - men alligevel. Og så kan jeg bare ikke snuppe Thomas Blackman. Jeg ved godt, at han spiller en fastlagt rolle, men da jeg så ham i TV-avisen forleden, blev mit indtryk af ham absolut ikke bedre.

Jeg kan jo så bare lade være med at følge med, hvilket jeg iøvrigt også har gjort, men det har sgu været svært at undgå. Onsdag morgen blev jeg mødt af nogle totalt kuldrede teen-age-tøser (de er kun 11 år), som havde været til koncert på Rådhuspladsen aftenen før. De var fuldstændig oppe at køre og var langt fra faldet ned igen.

Om eftermiddagen plejer jeg at høre P4. Sørme om de ikke også her snakkede X-factor hele fredagen og igen i går formiddags.

Næste fredag tager vi så lige en omgang mere med gamle klip. Godt jeg har mange programmer at vælge imellem på mit TV :-)

1 kommentar:

Lene Sophie sagde ...

Jeg har det fuldstændig som dig, har prøvet at undgå x-factor, men det er svært med 3 unger som elsker det. Godt det er overstået.